onsdag den 2. september 2009

And the winners are..

Index Award 2009, et meget dansk og meget prestigefyldt projekt, er igen blevet uddelt til visionære designere og virksomheder for deres ideer og projekter til at forbedre vores liv.

Hollandske, amerikanske og sydafrikanske designere og virksomheder tog priserne i fem forskellige kategorier hjem. Men danskerne måtte igen, igen kigge langt efter priserne! Kun ét dansk projekt er blevet hædret siden 2007, nemlig det såkaldte Lifestraw-projekt til vandrensning.

Og det kan man så undre sig over! Er det en fed understregning af manglende investeringer i produktdesign og innovation hos danske virksomheder? Skyldes det manglende perspektiv i designet, eller er vi bare blevet overhalet indenom?

Initiativet iscenesætter Danmark som et innovativt land, kendt for godt design! Men er det nok? Skulle vi ikke netop markere os på design og innovation, der kan bidrage til en bedre verden? Breaking the Rules lyder et af tidens mantraer, og netop nu bør virksomheder ifølge Poul Erik Jacobsen, trendguru fra Herning, bryde reglerne og sætte fuld damp på udviklingen. Så er man med på vognene, når den begynder at accelerere igen.
  • En genopladelig hjertelydsmåler, der forebygger dødsfald ved fødsler i ulandene. Sydafrikansk
  • Et røgdæmpende komfur til indendørs madlavning i ulandene. Hollandsk
  • Et projekt, der connecter private udlånere og små iværksættere. USA
  • Bogen "Pig 05049" om grisens vej fra so til 180 fødevareprodukter. Holland.
  • Design-konkurrence om miljøforbedrende design. USA
Vinderprojekterne kan opleves på Kgt. Nytorv i København til den 13. september.

Af Helle Blach, hb@ccpublicrelations.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar