torsdag den 30. april 2009

Ny undersøgelse om danskernes medieforbrug

Ifølge en ny undersøgelse 'Danskernes brug af nyhedsmedier: et nyt landkort', får de fleste danskerne deres nyheder fra TV eller på nettet.

Undersøgelsen viser, at:
  • 9 ud af 10 har set nyheder på TV

  • 8 ud af 10 har læst nyheder på nettet

  • 7 ud af 10 har hørt nyheder i radioen

  • 6 ud af 10 har læst nyheder på tekst-tv

  • 5 ud af 10 har læst nyheder i en landsdækkende avis

Internetmedier angives som den vigtigste kilde til overblik, mens morgenaviserne - på trods af deres lave placering - er de vigtigste kilder til baggrundsstof og også de mest troværdige.

Det stiller store krav til differentieret kommunikation til de forskellige medier. Summa summarum; mere baggrund til dagbladene og mindre tyngde til netmedierne.

Kilde: Videnskab.dk og nyhedsbrevet DANSK PRESSE

Af Louise Poulsen, PR-konsulent
Kontakt: lp@ccpublicrelations.dk

Svineinfluenza hitter


Så døde historien om Anni og Erik, og hvad skal man så skrive om?

Heldigvis er der råd at hente: Nu har den frygtede svineinfluenza nemlig ramt Danmark, og det ganske land bør frygte for liv og lemmer. I hvert fald hvis man skal tro den seneste uges medieomtaler.

I tirsdags lød overskriften på BT: Svineinfluenza - 15.000 danskere kan dø - ET NYS ER NOK
Og samme dag på Ekstrabladets løbesedler: 29-årig københavner isoleret af frygt for svineinfluenza - VENTER PÅ DOMMEN
Men virker overskrifterne på det ganske folk? I Mexico går folk nærmest ikke uden for døren uden at have maske på, men hvad med resten af verden?

Mandag stod ordet 'swine' for 2.68 % af al aktiviteten på Twitter. Men det kan trods alt ikke siges at være repræsentativt for danskerne.
Søger man under danske sider på Google på ordet 'svineinfluenza', får man 127.000 hits - og næsten halvdelen inden for den seneste uge.
Hvis man derimod søger på 'svineinfluenza' på Facebook får man 0 hits.

Se det er tankevækkende! Måske betyder det bare, at den almindelige dansker ikke er nær så bekymret som medierne går og tror. Måske dør historien ud ligesom Anni og Erik - eller måske går det i den stik modsatte retning, så medierne snart kan vise skræmmende billeder af danskere på Strøget iført ansigtsmaske (og ikke af den fugtgivende slags).

Vi følger udviklingen...

Af Louise Poulsen, PR-konsulent
Kontakt: lp@ccpublicrelations.dk


tirsdag den 21. april 2009

Ny narcissisme - når personlig branding bliver pinlig


Vi ved det godt. Nutiden handler om branding - ikke kun virksomheden og dens produkter, men også gerne den administrerende direktørs personlighed. I den forgangne uge fik vi set brandingens bagside. Erik og Anni - nørden og nøgenmodellen - i et pludseligt sceneskift fra jetset-liv til grundlovsforhør. Ugens kendis-begivenhed har sat fænomenet personlig branding under en særdeles skarp lup og tvinger os alle til at revurdere om personlig branding ikke snarere kan ende med at blive pinlig.

For hvornår er det lige, at vi i bundlinje-resultatets hellige navn skal stå frem på nationalt TV og delagtiggøre vores medborgere og potentielle kunder i privatlivets hemmeligheder? Svaret er ganske simpelt: Aldrig.

For det giver ikke mening, at se Anni og Erik købe røde pølser i en discountbutik, mens de i næste nu ankommer på den røde løber til et VIP-arrangement. Det giver snarere anledning til at spørge sig selv om, hvorfor et par, som tilsyneladende har fundet kærligheden i hinanden, har et behov for at udstille sig selv ganske meningsløst. Bevares det er god underholdning - men ved de selv det?

Trenden er til reality for fuld TV-udblæsning. Vi ser helt unge, småforvirrede piger blive mødre og lidt senere den evige føljeton om singlernes jagt på kærligheden - hvor vi er nogen, som godt kan få mistanke om, at at jagten ikke gælder kærlighed men opmærksomhed.

For det er svært at få opmærksomhed, når alle er på 24-7 og alle har spændende jobs, interessante meninger og tilbud, som vi bare ikke kan sige nej til. Så skaber vi ynkelige figurer, som fx Sidney Lee, der kun er kendt for at optræde i den ene ydmygende situation efter den anden endda uden at blive særlig rig. Så møder vi Paris Hilton, der til gengæld bliver mere rig, fordi hun dukker optil lanceringen af en ny taske. Og ja vi møder brandingens grimme bagside, når pressen også møder op den dag, hvor luftkastellet mister pusten.

Tryk avler modtryk - og lur mig om ikke fremtidens succesfulde ønsker at bevare de personlige hemmeligheder og kun brander, når det giver mening.

Af: Vivienne Kallmeyer, journalist
Kontakt: vk@ccpublicrelations.dk

Muligheder erstatter krise

Det spanske reklamebureau Leo Burnett har fundet en måde at komme om ved krisen på. De har opfundet en feature til Firefox browseren, der simpelthen fjerner ordet "krise" i de hits, man får frem på Firefox. I stedet bliver ordet erstattet af "muligheder" (opportunity), der kommer frem på skærmen i en håbefuld forårsgrøn.

Det kan man da kalde en optimistisk tilgang til krisen! Og hvem ved - måske kan den få nogle til at indse, at krisen ikke kun kan stoppes af politikere og topchefer, men også af forbrugerne.

Den nye feature virker kun på engelske, spanske og portugisiske sider. Prøv selv (hvis du har en Firefox browser):

http://www.see-the-opportunity.com/

Kilde: Huset Markedsføring

Af: Louise Poulsen, PR konsulent
Kontakt: lp@ccpublicrelations.dk

fredag den 17. april 2009

Danish Beauty Award 2009

Høje stiletter, fancy kjoler og perfekt make-up og hår. Torsdag aften på Hilton var skønhedsbranchens årlige prisuddeling - Danish Beauty Award - og her var pakket med fashionable og skønne mennesker. Priser i alle tænkelige kategorier lige fra Årets Hårprodukt til Årets Forbrugerpris blev delt ud til de glade og stolte prismodtagere.

Ellen Hillingsø og Peter Frödin var værter, og Hilton var fyldt med skønhedsredaktører, producenter og ikke mindst kendisser. Ole Henriksen, Dennis Knudsen plus alle de smukke mennesker, der kunne opdrives: Christiane Schaumburg Müller, Sofie Lassen-Kahlke, Hella Joof og mange mange andre, heriblandt også CC PR's udsendte Britta og Louise (der selvfølgelig var standsmæssigt klædt i nyeste mode og make-up).


Britta og Louise stadset op til fest på Hilton


Britta og Tonie fra Familie Journalen


Maiken og Helle fra Cosmea ACO, der var nomineret med deres lækre fodcreme.


Louise og Maiken i højt humør.


Nina Klüge - én af arrangørerne af DBA.


De smukke værter Ellen Hillingsø og Peter Frödin (billedet er fra sidste år, hvor de også var værter, men de var mindst lige så skønne i år).

Af Louise Poulsen, PR-konsulent
Kontakt: lp@ccpublicrelations.dk

torsdag den 16. april 2009

Varme forårsfornemmelser


De første forårstegn pibler frem i haven og foråret viser sig lige nu fra sin bedste side.
Jeg er den heldige ejer af en kolonihave og påsken blev brugt til at klargøre huset, bedene, drivhuset, græsplænen, planlægge køkkenhaven - ja det hele fik en tur. Det er dejligt meditativt at gå og rode i haven og især når arbejdet er gjort og man kan nyde foråret pible frem. Indånde den friske luft og lade tankerne flyve, og mærke den intense fornemmelse for forår med - en KaffeDejlig - som vi kalder det i min omgangskreds, bestående af lige dele kaffe og Baileys.
Når det bliver sommer og varmere bliver drikken skiftet til en Blended Baileys:
Kom 3-5 store isterninger i blenderen
Hæld 50 ml Baileys i
Blend i 15 sekunder
Hæld drinken i et højt glas - og server!
Go' fornøjelse




Af Marianne Christiansen, projektleder
kontakt: mch@ccpublicrelations.dk

onsdag den 8. april 2009

God påske!

Vi ønsker alle en rigtig god påske - hos CC PR glæder vi os alle sammen til at slappe af med familien, spise lækker påske mad og nyde det (forhåbentligt) dejlige vejr!

Vi ses tirsdag den 14. april!

mandag den 6. april 2009


I sundhedens tegn

Aah, endelig kom det, foråret! Fuglene kvidrer og solen stikker sit ansigt frem - og med gru må vi sande, at det samme gør hårstubbene på benene og de slaskede lårbasser, der indtil nu har været godt gemt i lange bukser. Det er det samme år efter år. Vinteren har sandelig ikke gjort noget godt for kroppen...

Men nu skal det være slut! Forleden dag nævnte radioværten en aftale han havde lavet med sig selv om, at hvis han kan løbe 10 km om en måned, må han spise en flødekage I DAG. Se, det er en aftale, der motiverer! Og så taler man om, at danskerne bliver mere og mere overvægtige...?!?

Så på med løbeskoene! Disciplineret siger de forårskåde danskere farvel til uldne gardiner på lårene og goddag til en ny og sund livsstil med motion og smoothies i lange baner. Sådan! Nu mangler vi bare at eliminere pelsen på benene, men det er heldigvis hurtigt klaret med Veet.

At dyrke motion er jo egentlig ikke så tosset endda. Flødekagen ligger bare lidt tungt i maven...

Af Pia Winther, projektkoordinator
Kontakt: pw@ccpublicrelations.dk

fredag den 3. april 2009

En appelsin i turbanen....

Hvor mange appelsiner og citroner kan der være i bagagerummet på en lille C3 ???
RIGTIG MANGE!

Det fandt vi ud af, da Louise og Nina torsdag var på besøg på hele 17 redaktioner rundt på de københavnske bladhuse. Med os havde vi en kurv fra Reisenthel fyldt med appelsiner, citroner og ikke mindst den nye Nestea Vita'o - en ny udgave af den velkendte iste, men nu med antioxidanter.
Og en kurv fyldt med frugt og kolde iste vækker begejstring på en varm forårsdag op til påske!

Se selv, om du kan tælle hvor mange frugter vi havde i bagagerummet...Den der kommer tættest på vinder en Nestea Vita'o:)





Af Louise Poulsen, PR-konsulent

torsdag den 2. april 2009

Opskrift på CC Fresh

CC Public Relations' signatur-drink "CC Fresh" består af:

Smirnoff Black (40 ml)
En halv presset grape-frugt eller grape-frugt juice
Tonic sodavand
Is-terninger

Enjoy!

Af Anne Thomsen, PR-konsulent
Kontakt: at@ccpublicrelations.dk