torsdag den 27. august 2009

Finanskrisen er slut!!

Hvis du også har krisekvalme, og sukker efter godt nyt, så læs videre. Optimismen bobler igen!

Direktør for PEJ Gruppen, Danmarks grand old man indenfor spådomskunsten, Poul Erik Jakobsen, har nemlig set i krystalkuglen og erklæret krisen for ovre i denne omgang. Sådan næsten da...

2009 skal lige overståes, og så er det ellers bare op ad bakke igen - altså i positiv forstand. Fremtiden ser atter lys ud og allerede i 2010 spåes et index på 115 = vækst. I 2013 ryger index op på 129, hvilket er samme niveau som jubelåret 2007.

Men det er ikke alle som umiddelbart vil mærke de nye positive tegn fra starten. De langvarige og typisk dyre forbrugsgoder som fx biler, båd og hus, vil stadig lide under afmatning og efterkrisetid. Til gengæld kan detailhandlen godt lægge pessimismen på hylden sammen med de nye varer, for efter et par år med mådehold, vil vi have lov til at shoppe igen, og det vil især komme FMCG branchen tilgode. Livsstilsprodukter, tøj, sko, interiør, møbler (men ikke det dyre design) fornøjelser - købelysten vender tilbage omend den vil være præget af den nye tidsånd. Sund fornuft bliver højeste mode, og derfor lader vi den pinlige førkrisetids Guccitaske blive hjemme bagerst i skabet, mens vi nu handler fornuftigt og med mådehold. Vi bevæger os mod midtermarkedet som vil opleve en stor revival. Luksus er - i det mindste for en tid - afløst af god kvalitet til fornuftig pris. Bling bling bliver afløst af basic.

Det er nu at det tabte skal genvindes. Kommunikationsstøjen er begrænset, og der er masser af plads til at nå forbrugerne. Tilliden, købelysten og optimismen bobler. Skattelettelserne venter fra 1. januar 2010........hvad venter du på?

Af Britta Lindstrøm, bl@ccpublicrelations.dk

onsdag den 26. august 2009

Vidunderlivet

På mandag starter Kræftens Bekæmpelse sin nye kampagne Vidunderlivet.

Kampagnen skal gøre opmærksom på vaccinen mod livmoderhalskræft, der i Danmark dræber en kvinde hver 3. dag.

En række kendisser stiller op for Vidunderlivet, blandt andre Julie Ølgaard, Laura Christensen, Neel Rønholt og Felix Smith. Samtidig kører Kræftens Bekæmpelse en underskriftsindsamling, der skal bidrage til, at vaccinen mod livmoderhalskræft bliver gratis for alle kvinder op til 26 år.

Se mere om kampagnen på http://www.vidunderlivet.dk/
eller støt underskriftsindsamlingen her.


Af Louise Poulsen, lp@ccpublicrelations.dk

mandag den 10. august 2009

Messe - blogs

Tidligere var de store modeshows forbeholdt kendisser og journalister fra kendte medier som Eurowoman, Voque og Elle. En positiv eller negativ omtale fra disse celeb journalister var nok til at betyde knald eller fald for en ny designer.

I dag har en ny gruppe holdt deres indtog på de store shows. En gruppe helt almindelige mennesker, der formår at få deres budskab ud til tusindvis af læsere, vel at mærke uden at være afhængige af oplagstal og annoncesalg. Vi taler naturligvis om bloggerne.

De danske mode-bloggere er ved at komme frem i skoene og følger dermed i de amerikanske, engelske og faktisk også svenske bloggeres fodspor. Nogle af bloggerne har op til 65.000 hits om måneden, hvilken kan sammenlignes med fx Alt for Damerne og Femina, der hver har et oplag på omkring 70.000.

På dette års messe blev bloggerne behandlet på lige fod med journalister fra de fashionable medier. De blev kørt rundt i pressebusser, kom med til de store shows og blev forkælet med goodybags. Hvad der kom ud af det? Se bare nogle af bloggernes indlæg på nedenstående links:

http://fierceogfattig.blogspot.com/2009/08/lrdag-cph-vision.html

http://www.clamour4glamour.com/2009/08/minimarket-ss10.html

http://www.styleintuition.dk/2009/08/j%c3%a6geren-og-byttet/

http://copenhagenstreetstyle.dk/seen-outside-minimarket-show/

Af Louise Poulsen
Kontakt: lp@ccpublicrelations.dk

Modemesse på godt og ondt

Så er sommerens modemesse overstået. Designere fra nær og fjern har fået vist deres kommende kollektioner. Nogle i store shows med modeller i tårnhøje hæle, andre under mere beskedne vilkår.

Ivan Grundahl

Malene Birger

Naja Munthe

Af Louise Poulsen
Kontakt: lp@ccpublicrelations.dk