torsdag den 10. september 2009

Oplagstallene falder...

...undtagen for sundhedsmagasinerne!

Mange nye magasiner blev lanceret under den økonomiske optur, og nu er mange faldet fra igen. Danskerne prioriterer simpelthen benhårdt, når de skal vælge hvor de vil placere deres penge på magasinhylden.

Ifølge Dansk Presse udgav Benjamin 30% færre blade i første halvdel af 2009 sammenlignet med sidste år. For Egmont er tallet 20%, og totalt set er antallet af danske blade og magasiner i 2009 reduceret med 14%.
Mandemagasinerne er hårdest ramt - de er gået i alt 40 % tilbage. Kun sundhedssegmentet oplever en fremgang med nye titler som Sund Nu, Aktiv Træning og Fit Living.

Denne udvikling går fint i spænd med den trend, vi ellers oplever isamfundet. Vi prioriterer vores sundhed og de indre værdier, frem for at købe en ny Gucci-taske eller et Rolex ur. Dette er godt nyt for de brancher, der bevæger sig inden for sundhedsområdet. Kosttilskud, sukkerfri is og løbesko - kom frem fra busken og udnyt markedet!

Louise Poulsen, lp@ccpublicrelations.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar