onsdag den 24. marts 2010

Kære bloglæser...

Tak fordi du trofast har læst med på vores blog! Vi har her på CC Public Relations valgt at fokusere på vores nye Facebook-side, profil på Linkedin og nyheder på websitet. Derfor vil bloggen ophøre, men i kan læse videre om, hvad der optager os og rør sig på CC Public Relations her, her og her. Der vil I, som på bloggen, kunne finde en blanding af rapporteringer fra ind- og udland, livsstil, trends, nyheder, kommunikation og masser af andet godt.

Vi glæder os til at møde jer et eller flere af stederne.........

tirsdag den 9. marts 2010

Og tak til min mor, min hund...

Og vinderen er.... Louise Poulsen!
Tak tak, jeg er dybt rørt. Jeg vil gerne sige tak til alle, der har støttet mig i at nå mit mål om at blive verdens bedste skuespiller, og især tak til alle mine fans...And thank you George...

Har du også en hemmelig drøm om at promenere op ad den røde løber i en fantastisk kjole og modtage den fine Oscar statuette? Og ville det heller ikke gøre noget, hvis den blev overrakt af én af Hollywoods hotties, som fx George Clooney eller Will Smith? Mange forsøger at leve drømmen ud ved at deltage i diverse danske shows som X faktor, Robinson eller Paradise Hotel. Men ikke mig, jeg går målrettet efter The real thing! Man er vel en ægte diva inderst inde....
Men for nu må jeg - og alle andre Oscar wannabes - nøjes med at drømme, og måske lade os inspirere af de fantastiske kjoler og ikke mindst takketalerne (hvem sagde Sandra Bullock?) fra de ægte Oscars.

Avatar-stjernen Zoe Saldana i en helt fantastisk lilla drømme-kjole. Nok ikke lige sådan én, jeg vil gå efter, når det bliver min tur, men fin er den da.


Fire underskønne kvinder: Sandra Bullock, Sarah Jessica Parker, Cameron Diaz og Miley Cyrus. Jeg er vild med Miley's kjole, måske er den en god kandidat når jeg skal modtage min Oscar?

 
George Clooney har også fundet den stive krave frem, men bare til info (til dem, der skulle være i tvivl...) er det altså (endnu) ikke mig, der hænger på hans arm i den røde kjole.

Og til sidst lige et link til Sandra Bullocks takketale - hun er jo bare fantastisk, man bliver helt rørt..!


Af Louise Poulsen (Oscar wannabe): lp@ccpr.dk

tirsdag den 2. marts 2010

Rente - øhhh hvad er det?

Pengene fosser ud af statskassen - igen. Men de fosser tilsyneladende også ud af lommerne på de unge forbrugere. Og er der ingen penge, er der altid et forbrugslån som lokker. Det har ført mange unge ud i nærmest bundløs gæld.
Ifølge en ny undersøgelse fra Zapera bliver flere og flere unge mellem 21 og 30 år nemlig registreret i RKI. Årsag? Tja tilsyneladende aner de ikke en hujende fis om økonomi og det at stifte gæld. Og det værste er næsten, at de ikke selv ved det eller erkender det. Hver tredie dansker mellem 18 og 27 år ved fx ikke hvad rente er.......!! For egen regning vil jeg tillade mig at tilføje, at mange heller ikke ved, hvad opsparing er, eller hvad planlægning og et budgetskema er.
Det er nærliggende at spørge - hvad er der gået galt? Hvem har svigtet? Er det "samfundet"? Forældrene? Reklamens magt - som nærmest tvinger de unge ud i et misbrug som shopaholics? Ja - hvad tror du?
Jeg er vokset op i en tid, hvor man måtte yde for at nyde, hvor forventningens glæde ofte kunne vare mange måneder, mens man sparede op til drømmeobjektet. Den værdi vil jeg gerne kæmpe for at give videre til næste generation.....  

fredag den 26. februar 2010

Fem gode råd til at undgå den digitale kirkegård

I sidste uge fik vi her på CC Public Relations langt om længe vores egen Facebook profil. Spørgsmålet nu er så, hvordan vi undgår at ende på den ”digitale kirkegård” ligesom mange andre danske virksomheder?

Hvis man tager en rundtur på FB findes der et utal af hel- eller halvdøde firmasider. Ifølge Kommunikationsforums redaktør, Timme Bisgaard Munk, er FB et misforstået fænomen og en sand kirkegård af øde brand-universer. Kforum giver her de danske virksomheder fem råd til, hvordan de undgår at ende på den ”digitale kirkegård”. Noget som jeg mener, vi bør overveje nøje her på CC Public Relations.

1) Facebook-fanatisme-fejlen: Virksomhederne tror, at FB er budskabet.
Mange virksomheder tror, at det bare gælder om at komme på FB i en fart, og at det er strategien og budskabet i sig selv.

2) Fire and forget-fejlen: Virksomhederne tror, at oprettelsen er tilstedeværelsen.
De danske virksomheder har i stor stil og meget hurtigt fået oprettet en Facebook-side. Men efter oprettelsen har de ikke haft en plan for, hvad der så skulle ske, eller også har oprettelsen i sig selv været målet.

3) Gammel vin på nye flasker-fejlen: Virksomhederne hælder 1.0-content på 2.0-medier.
De virksomheder, som har en såkaldt "Facebook-strategi", genbruger ofte blot deres strategi og indhold fra andre medier på deres Facebook-profil. Dette har resulteret i, at FB blot er blevet endnu en ”push-kanal”, hvor virksomheden skubber indhold ud, i stedet for at gøre FB til et rum for samtale og kommunikation.

4) Ingen eller alle-fejlen: Virksomhederne ved ikke, hvem der snakker.
FB kan være en svær balancegang for virksomhederne. For hvor kommer de ind i billedet? Virksomheder er jo ikke mennesker. Dilemmaet er ofte, hvilke mennesker kan udtale sig på vegne af virksomheden? Det er svære spørgsmål, fordi FB skiller sig ud fra andre medier ved at sammenblande mennesker, virksomheder og brands.

5) Henvisnings-fejlen: Virksomhederne misbruger FB som henvisning til egen side.
Mange virksomheder er alt for uambitiøse med deres Facebook-side og linker blot til virksomhedens egen hjemmeside.

Hvad skal man så gøre?
Først og fremmest skal man finde eller hold fast i sin egen strategi og spørge sig selv, hvordan FB kan bidrage konkret til forretningen eller organisationens målsætning. Man skal i den forbindelse sørge for at bruge den nødvendige tid, mandskab og omtanke efter oprettelsen. Dernæst er det vigtigt at man har mere personlig kommunikation og mindre marketing og kanalkommunikation. Sidst men ikke mindst skal virksomheden udnævne en Facebook-ambassadør, og derigennem give virksomheden en personlig stemme.

Undgår man de ovennævnte fejl, er man godt på vej til at skabe en Facebook-side, som folk faktisk har lyst til at bruge og dermed sikre sig, at siden ikke går hen og dør ud. En side er død, hvis hverken skaberen eller fans udøver nogen form for aktivitet.

Læs hele artiklen her: www.kommunikationsforum.dk/artikler/facebook-second-life-second-time

Af Malene Staael, ms@ccpr.dk

torsdag den 25. februar 2010

Et år med blogging!

Nu er det et år siden, vi alle her på CC Public Relations begyndte at skrive på livet løs på vores blog. En blog som vi kan takke vores blog-mester Louise Poulsen for. Vi gik alle ivrigt i gang med emner om livsstil, kommunikation og vores egne oplevelser på messer og events, og her et år senere er vi kommet omkring alt fra prinsens fødsel, COP 15, idolet Adam Lambert og de endnu nye sociale medier. Vi har lært meget, grinet og diskuteret emnerne, men en ting er sikkert - I slipper ikke for de ugentlige rapporteringer om, hvad der optager os og rør sig på CC Public Relations. Vi er simpelthen blevet blogger-afhængige!



Samtidig er vi stadig ydmyge og kigger over skulderen på de helt store, som har erfaringen og ved hvad det drejer sig om. F.eks. har vi kigget nøje efter, hvordan Arla har dannet en hel kultur på deres Arla Forum, der i sin tid satte helt nye standarder for forbrugerkommunikation, da de startede op som nogle af de første med et forum, der var tiltænkt en direkte dialog med forbrugerne. Dengang var det stadig nyt at tage diskussionerne offentligt, for kritik er jo aldrig rart og burde man lægge det frit frem for alle?! Men Arla ville være en åben, lyttende og lærende virksomhed, hvilket i dag har givet dem stor credit hos forbrugerne - og ikke mindst hos et PR-bureau som os, der stadig suger viden til os. Vurdér selv her



Så tillykke til CC Public Relations og Louise Poulsen for et år med blogging! Hvilke emner og hvordan fremtidens CCPR blog vil se ud, kan I følge med i herinde. Vi lover i hvert fald, at vi vil gøre alt for at komme med spændende rapporteringer fra ind- og udland til vores trofaste læsere...

Af Anne Thomsen, at@ccpublicrelations.dk

fredag den 19. februar 2010

Farvel modeuge!

Støvet er ved at lægge sig efter modeugen, de internationale designere og moderedaktørerne fra de store bladhuse er rejst hjem, og København har igen overlevet en uge med modeller og modefolk på hvert gadehjørne.

Ligesom i august var denne modeuge præget af krise og sparetider. CIFF havde 22% færre tøjmærker end for et år siden, og der blev efter sigende også sparet på både champagne og modeller.
Og dét, det hele egentlig drejer sig om - tøjet - er blevet kritiseret for at være alt for gråt, sort og kedeligt.

Men men men....selv om tøjet er gråt, kan det jo godt være lækkert, i hvert fald set med en Århus-piges øjne:

Malene Birger - læg mærke til den lækre 'guld-pige' i baggrunden.


Noir - smukke, smukke blonder.


Designers Remix - kæmpe kraver der fremhæver skuldrene.


Stine Goya - brunt, sort og lange kæder.


Islæt - en kjole, der i hvert fald ikke er kedelig. Og så skulle fjer for øvrigt blive det helt store...


Af Louise Poulsen, lp@ccpr.dk

Global PR

Til trods for at jeg jo er en hårdtarbejdende praktikant, tog jeg sidste torsdag efter arbejde frivilligt op på Handelshøjskolen til en torsdagsforelæsning med professor Krishnamurthy fra Massey University på New Zealand. Krishnamurthy er internationalt anerkendt for hans arbejde indenfor global PR og virksomhedskommunikation. Det så jeg derfor som en unik mulighed for at få en opdatering på den seneste udvikling indenfor dette vigtige og spændende emne.
Krishnamurthys emne for dagens forelæsning var PR i en global kontekst. Her lagde han hovedsageligt vægt på det faktum, at kulturbegrebet stort set ikke nævnes i teorien om PR og at de cases som studerende og PR-praktikkere bliver præsenteret for, stort set kun er cases fra den vestlige verden. Krishnamurthy sætter derved spørgsmålstegn ved gyldigheden af disse ”globale” PR undersøgelser. Hvordan kan teoretikerne overhovedet tale om global PR, når de både undlader at inddrage kulturdimensionen og erfaringer fra den tredje verden?

Efter min mening er dette spørgsmål relevant indenfor adskillige fagområder. Det er det samme problem vi støder på, når vi eksempelvis læser om marketing og forbrugeradfærd. Her er det meste af litteraturen ofte overamerikaniseret med et væld af cases fra det nordamerikanske kontinent. Dette får mig til at stille spørgsmålstegn ved, om vi i den vestlige verden overhovedet er forberedte på at se udover vores egne næsetippe og anerkende at der eksisterer en verden ud for vores egen? Hvordan kan vi forberede praktikkerne på at agere i en global verden, når litteraturen ikke tager stilling til det? Som Krishnamurthy siger, er det vigtigt at vi agerer efter sætningen ” think globally, act locally”.

Af Malene Staael, ms@ccpr.dk