torsdag den 26. november 2009

Dont mess with Adam!

Adam Lambert - er du med? American Idols deltager og vinder af 2. pladsen i 2009. Nu flyvende up and comming gay mega-star med sin første cd på gaden - og en fanskare som åbenbart og åbenlyst elsker ham betingelsesløst.

Og der er som bekendt ikke langt fra kærlighed til had - og fra ord til handling. I protest mod omtalen og profileringen af Adam Lambert i november udgaven af magasinet "Out", gik de mange hundrede tusind fans amok på twitter og facebook. Det er især bladets chefredaktør Aaron Hicklin der er lagt for had, og årets guldnummer "Out 100", som bl.a. indeholder interviewet med Adam, er boykottet og står derfor urørt i de fleste kiosker og tankstationer over hele USA. Surt for Aaron og rigtig surt for bladets bundlinje! Selv samme fanskare havde ellers sikret magasinet "Rolling Stones" kæmpe succes, ved at købe hele oplaget af juni udgaven - med Adam Lambert på forsiden. Mon ikke "Out" drømte om et tilsvarende rekord salg?



Al magt til de sociale medier. I løbet af nul komma dut blev Adams 246.000 followers på twitter orienteret om hans reaktion på artiklen og især lederen i "Out 100". Og andre 400.000 kunne læse det på hans facebook profil. 646.000 fans kunne så bagefter sprede budskabet til alle de andre virtuelle venner worldwide - og det gjorde de!

Learnings? Endnu et eksempel på hvor magtfulde de sociale medier er. Når tusindvis af fans kan samles og forene protesterne, er det som Aaron Hicklin skriver på twitter: Tough when 10 billion Glambert fans hate you....

Af Britta Lindstrøm
bl@ccpublicrelations.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar