Kravene til virksomheders, politikeres og andre organisationers gennemsigtighed bliver højere og højere, og det fylder en større og større del i virksomheders kommunikationsstrategi. Spørgsmålet er, hvad det betyder for et samfund, når der er frit udsyn til interne processer i virksomheder? Hvordan bevares kontrollen - og skal man? Skal der åbnes op for alt? Hvordan håndteres opmærksomheden? Og er resultatet en større tillid til virksomheden - eller bliver den svækket? Eksemplerne på sager hvor transperentheden er clashet er utallige: VisitDenmarks Karen26 video, Forsvarets håndtering af jæger-bogen, DRs H*A*S*H julekalender osv.
Virksomhederne er på trods af flere eksempler på sager blevet mere kompetente, når det gælder om at styre og iscenesætte åbenheden, for eksempel gennem præcis timing, udvælgelse og simplificering af frigivne data. Derudover håndterer virksomheder det voksende krav om transparens ved hjælp af politikker, der signalerer, at virksomheden har orden i sine sager. På den måde kan man sige, at virksomheden selv dikterer sin egen åbenhed, hvilket også har en konsekvens. I takt med at kompleksiteten i vores omverden øges, bliver vi stadig mere afhængige af eksperter og professionelle, der formår at omsætte kravene om indsigt og viden til budskaber, der umiddelbart kan forstås og integreres i forbrugernes beslutninger.
Et af kommunikationsværktøjerne til den åbne dialog og transparenthed er f.eks. de sociale medier, som har fået en stor betydning for virksomhedernes gennemsigtighed, f.eks. youtube-videoer og blogs med åbne svar fra virksomheder. Mulighederne for at være transparent gennem sociale medier er utallige. Se bare " The conversation - the art of listening, learning and sharing" herunder.
Af Anne Thomsen, at@ccpublicrelations.dk
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar