fredag den 12. februar 2010

Rapport Stockholm 2010 (1): Blomster ifølge Paul Smith

På Stockholm Furniture Fair 2010 er indretningen af lounge-området lagt i hænderne på den engelske designer Paul Smith. Vi kender ham bedst fra modeverdenen, men han har også designet møbler og tekstiler. Butikkerne, der bærer hans navn, er et vigtigt aspekt i hans arbejde. De reflekterer både hans karakter og hans design; et klart britisk look med et uventet twist. Men i butikken finder du også antikviteter, den nyeste Apple-computer og andre ting. Lounge-området er delt op i fire områder. I den ene sektion leger Paul Smith med blomstermotiver. Han har optaget et hav af blomstermotivet og tapeseret væggen med dem. Blomsterporcelæn ligger hulter til bulter i en glasmontre, og antikke stole er betrukket med store blomsterprints. En sektion er helliget én af hans store inspirationskilder designeren Gio Ponti og deres magasin Domus.   Hele væggen er plastret til med magasinforsider. En tredje sektion har temaet "Sent things" og den fjerde er en udtryksfuld samling af billeder fra hans butikker og udstilling af hans eget design - sko, manchetknapper, skjorter, tørklæder.
 Paul Smith elsker ting: "I can get just as much inspiration from an old record as I can from a new computer."

Af Helle Blach, hb@ccpublicrelations.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar