onsdag den 18. marts 2009

Grønt og gråt


Green House er stedet, hvor upcoming designere og designskoler udstiller deres bud på fremtidens møbler, lamper, porcelæn og vaser. Det er altid dybt inspirerende at opleve de unges skæve og upolerede møbler og interiør. Bæredygtighed og genanvendelighed er den mest gennemgående røde tråd, og så må det gerne være råt. Træ, der står ubehandlet, møbler fremstillet af pap og knuste plastflasker. I dag kan man blot ikke se forskellen. Green House var i sandhed grønt!


Alligevel var det med lidt blandede følelser, eg lod mig rive med ind i fremtiden. Dygtige svenske design-talenter stormer frem - men jeg kan da godt blive lidt bekymret for de danske talenter. Trods alt var den nu nedlagte møbelmesse i København en god platform for designere og møbelfabrikanter. Det er der kommet mange spændende samarbejder og møbler ud af. Men i fremtiden er danske talenter henvist til at løse flybillet til Stockholm, London, Köln eller Milano, hvis de vil vise deres talenter på den internationale scene.

Af Helle Blach, kommunikationsrådgiver med speciale i design og interiør.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar