torsdag den 19. marts 2009

Ahh - sol og sommer

Man kommer helt i sommerhumør! En eftermiddag fyldt med viden om solfaktor, hud og danskernes solvaner kan give selv de mest vinterdeprimerede lyst til at springe i bikinien eller pakke kufferten med sommertøj.

Næsten 30 skønhedsskribenter har været i solskole hos Cosmea og Cliniderm for at få ny viden om solfaktorer og danskernes forhold til solen.

Temaet siger sig selv - vi skal huske at bruge solcreme, og vi skal bruge masser af den. For selv om danskerne er blevet bedre til at smøre sig ind, er det stadig ikke godt nok. Især mændene er slemme til at glemme faktoren. Kvinderne derimod er meget opmærksomme på solens farer, og når det kommer til børnene er der ingen tvivl: De skal smøres ind flere gange om dagen, i en høj faktor - det er både forældre og eksperter enige om.

Dagen blev sluttet af med en lækker frisk smoothie - så var sommer-humøret sikret!

Af Louise Poulsen, PR-konsulent og skønheds-freak!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar