fredag den 29. januar 2010

Hår(d)e facts om hår

Tirsdag den 26. afholdt CC PR seminar for Veet hårfjerning. Seminaret foregik på Skodsborg Spa hotel, hvor 14 skønhedsjournalister mødte op til en eftermiddag om hår - både det vi elsker, og det vi helst vil være fri for.

De tre oplægsholdere Britta Lindstrøm fra CC PR, Nia Knudsen fra Veet og kosmetolog & hårfjerningsekspert Masja Schmidt fra Wax by Masja kom med mange inspirerende og hårrejsende facts om hår.

Vidste du fx, at  kvinder i år 3-4000 fvt brugte flagermuseblod og æselfedt til at fjerne hår med? Eller at det sted på kroppen, hvor vi har den største koncentration af hår, er på næsetippen? For slet ikke at tale om alle de forskellige hårfjerningsmetoder - lige fra barbering over sytråd til voks eller laser - som vi kvinder (og mænd!) kan vælge imellem. Og hvorfor fjerner vi egentlig hår? Er det pga hygiejne, eller er det ren og skær forfængelighed?

Summa summarum har vi alle forskellige erfaringer med hår og hårfjerning, hvilket også kommer til udtryk, når man som på Veet seminaret sidder 20 kvinder i en sal og diskuterer emnet:) En interessant og latterfyldt eftermiddag, der sluttede af med en skøn massage i Skodsborgs spa  afdeling.


Lokalet før det blev invaderet af diskussionslystne kvinder

 
Vi byder velkommen


Kaffe skal der til


Kosmetolog Masja Schmidt tester Veet strips på en af deltagerne

Af Louise Poulsen, lp@ccpr.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar