torsdag den 18. juni 2009

Solen er for alle...

...undtagen babyer og skandinaver!

Vi danskere har en tendens til at smide tøjet og lægge os til at bage under solen, lige så snart de første stråler titter frem. Er det særlig smart? Svaret er naturligvis et stort rungende NEJ! Vi går rundt under en grå himmel det meste af året, og vores lyse hud er slet slet ikke vant til den farlige sol. Det er jo ren utopi at tro, at vi bliver smukt gyldenbrune af et par timer uden tøj på - i bedste fald bliver vi lyserøde, og i værste fald - tja, der konstateres hvert år omkring 6000 nye tilfælde af hudkræft, og det tal har været stigende de sidste 40 år. Det taler næsten for sig selv.

Heldigvis er vi danskere dog blevet bedre til at bruge solcreme med høj faktor. Cosmea ACO - der producerer en stor del af de solcremer, der bliver solgt på apoteket - oplever en stigende interesse for solcreme med helt op til faktor 50! Og læge Søs Wollesen anbefaler, at man de første tre uger under solen bruger solcreme med faktor 20-25.

Så når jeg om et par uger rejser på ferie, skal min kuffert være proppet med solcreme...Man skal jo bruge en hel håndfuld, hver gang man smører sig ind, så en enkelt tube forsvinder hurtigt! Så husk nu solcremen...!

Af Louise Poulsen, PR-konsulent

Ingen kommentarer:

Send en kommentar