mandag den 6. april 2009

I sundhedens tegn

Aah, endelig kom det, foråret! Fuglene kvidrer og solen stikker sit ansigt frem - og med gru må vi sande, at det samme gør hårstubbene på benene og de slaskede lårbasser, der indtil nu har været godt gemt i lange bukser. Det er det samme år efter år. Vinteren har sandelig ikke gjort noget godt for kroppen...

Men nu skal det være slut! Forleden dag nævnte radioværten en aftale han havde lavet med sig selv om, at hvis han kan løbe 10 km om en måned, må han spise en flødekage I DAG. Se, det er en aftale, der motiverer! Og så taler man om, at danskerne bliver mere og mere overvægtige...?!?

Så på med løbeskoene! Disciplineret siger de forårskåde danskere farvel til uldne gardiner på lårene og goddag til en ny og sund livsstil med motion og smoothies i lange baner. Sådan! Nu mangler vi bare at eliminere pelsen på benene, men det er heldigvis hurtigt klaret med Veet.

At dyrke motion er jo egentlig ikke så tosset endda. Flødekagen ligger bare lidt tungt i maven...

Af Pia Winther, projektkoordinator
Kontakt: pw@ccpublicrelations.dk

1 kommentar:

  1. Flødekage er bestemt godt Pia, men det er nu også lækkert med en iskaffe og en stor svampet chokoladekage ;-) Især hvis den er gratis.

    Barberede forresten de "uldne gardiner" af igår (som studerende har man ikke råd til Veet), så nu er jeg forårsklar!

    SvarSlet