tirsdag den 2. marts 2010

Rente - øhhh hvad er det?

Pengene fosser ud af statskassen - igen. Men de fosser tilsyneladende også ud af lommerne på de unge forbrugere. Og er der ingen penge, er der altid et forbrugslån som lokker. Det har ført mange unge ud i nærmest bundløs gæld.
Ifølge en ny undersøgelse fra Zapera bliver flere og flere unge mellem 21 og 30 år nemlig registreret i RKI. Årsag? Tja tilsyneladende aner de ikke en hujende fis om økonomi og det at stifte gæld. Og det værste er næsten, at de ikke selv ved det eller erkender det. Hver tredie dansker mellem 18 og 27 år ved fx ikke hvad rente er.......!! For egen regning vil jeg tillade mig at tilføje, at mange heller ikke ved, hvad opsparing er, eller hvad planlægning og et budgetskema er.
Det er nærliggende at spørge - hvad er der gået galt? Hvem har svigtet? Er det "samfundet"? Forældrene? Reklamens magt - som nærmest tvinger de unge ud i et misbrug som shopaholics? Ja - hvad tror du?
Jeg er vokset op i en tid, hvor man måtte yde for at nyde, hvor forventningens glæde ofte kunne vare mange måneder, mens man sparede op til drømmeobjektet. Den værdi vil jeg gerne kæmpe for at give videre til næste generation.....  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar